Årsberetning 2017

Årsberetning for Broby If 2017

Broby IF er nu i gang med 8. sæson. Vi har aktiviteter i Vester Hæsinge og Brobyværkhallen med en 650 medlemmer.

Gymnastik og Yoga
Ryghold er igen i år et stort hold.
Vi har yoga formiddag og eftermiddag. Der er ikke stor tilslutning til formiddagsholdet, derimod er der stigende tilslutning til eftermiddagsholdet.
Gymnastik blev forsøgt startet op i Vester Hæsinge om eftermiddagen, men der var ikke tilslutning. SeniorSport om formiddagen i Brobyværk er ikke særlig godt besøgt.
I foråret blev der startet et hold op for folk med Parkinson, der var 5 deltagere, men aktiviteten kommer ikke igen ved sæsonstart. Der blev forsøgt at lave et dansehold for denne målgruppe også men uden tilslutning.

Løb
Igen i år var der skovløb, et rigtig flot arrangement med god tilslutning, selvom det var dagen efter Bierfest.
Der er samarbejde med andre løbeklubber, såsom Allested m.m. Lenny gør et kæmpe arbejde.
Motionscentret
Der er meget stor tilslutning, 200 personer har købt armbånd for at komme ind, og der er et meget stort slid på maskinerne.
Der foregår en vedvarende opgradering af inventaret, og der er i april indkøbt en Treadmill og en Crosstrainer.
Vi har et godt hold af instruktører, der er DGI uddannede.

IndoorCycling
Der kører hold næsten hver dag. Vi har et godt hold af instruktører, der er DGI uddannede.

Badminton
Der spilles badminton i Vester Hæsinge og Brobyværk – det er en fast lille trup.

LineDance
Der er 2 hold, et for begyndere og et for øvede.

Madklubben
Ellen og hendes madhold laver mad til ofte 75 – 100 personer hver måned fra september til maj. Ellen finder også forskellige folk til at komme og underholde.

CrossGym og FloorBall
Disse 2 aktiviteter kører med at man bare skal møde op og deltage og betale pr. gang.
Der er fin tilslutning.

Diverse
I foråret kom festudvalget med et arrangement med Sussi og Leo, en fantastisk fest som 300 personer deltog i.
Broby IF blev inviteret til at deltage i Fokus Uge for Brobyskolerne, hvor eleverne skulle dyrke idræt hele skoledagen. Broby IF kunne ikke stille med instruktører i dagtimerne.
”Løb for rigtige mænd” et landsdækkende arrangement fra Dansk Firmaidræt. Broby IF skulle hjælpe til ved poster, men der var ikke tilslutning nok, så det blev aflyst.
Vi har inviteret alle instruktører med flere til en afslutning for sæsonen med mad og drikke.
Broby IF var i fællesskab med FC Broby og de 2 haller med til at arrangere Bierfest i Nr. Broby – en rigtig god fest. Der er lavet kontrakt på 2 år mere.
Der er igen i år uddelt et blad om aktiviteter i Broby – ”Aktiviteter i 5672”. Det var en ny redaktør og opsætning. Allested ville ikke være med i bladet.
Nye tiltag
Brunch 2 gange i efteråret med ca. 50 deltagere pr. gang.
Bokseklub
Der er startet en bokseklub op i Vester Hæsinge igen. Der er god tilslutning til den konditionsprægede aktivitet, og kampboksning er udeladt.
Fremtiden
Der skal ses på hvilke aktiviteter, vi ikke skal forsætte med.

FMK halbooking
Der har været meget store problemer med, at deltagerne kan tilmelde sig og betale. Broby IF går over til et nyt IT-program Conventus til næste sæson.

Hjemmesiden
Claus Smith sørger for at lægge op på foreningens hjemmeside, hvad der skal fremgå af denne.

Diverse.
Der har ikke været solgt julelodsedler.
Broby IF deltog i Nr. Broby til Foreningsdag

Administrationssiden
Sæson efterår vinter forår strækker sig over to regnskabsår. Igen i denne sæson har der vist sig en vis træghed med hensyn til at registrere sig som medlem i FMK halbooking og også kontingentbetaling. Ikke mindst registreringen i FMK Halbooking er vigtig for den årligt indberetning til kommunen af antal medlemmer, hvilket er basis for det tilskud kommunen yder til foreningen. Registreringen i FMK Halbooking viser for 2017 651 medlemmer mod 543 i 2016.
I 2016 blev der foretaget store investeringer, og her var det økonomiske aspekt et vigtigt element.  Ved fremtidige geninvesteringer vil kvaliteten af det investerede være i højsædet.
Idrætsforeningen er altid villig til at sætte nye skibe i søen ligesom også at bibeholde igangværende.  Men hvis en aktivitet vedvarende koster foreningen penge, bør det overvejes, om denne aktivitet skal fortsætte i foreningens regi.
Efter den spæde start med oprettelsen af en SWIPP model, blev denne over sommeren konverteret til en MobilePay model, men med mangelfuld oplysningsmulighed for, hvad indbetalingen dækkede. I midten af december blev dette overtaget af MyShop modellen med udvidede oplysningsmuligheder.
Trods flere tilløb har Brobyværkhallen ikke formået at stille et tilfredsstillende depotrum til rådighed. Et resultat er, at idrætsforeningens forskellige effekter ikke opbevares optimalt, og for eksempel at rygholdets bolde kan findes over hele hallen, når holdet skal i gang.

Formandens afslutning
Broby IF siger tak for den store indsats, som alle instruktører gør for foreningen. Tak til Ann og hendes hjælpere for godt samarbejde.
En stor tak til Martin for godt arbejde, han stiller ikke til genvalg på generalforsamlingen. Martin forsætter dogsom instruktør og hjælper i Motionscentret.
Tak til bestyrelsen for godt samarbejde.

Author: Claus Smith

Share This Post On