Facebook til markedsføring af Broby If

Kære alle!

I forbindelse med vores arbejde i Brobyværkhallen har vi fået mulighed for at invitere jer fra lokalsamfundet til et oplæg omkring Facebook. Oplægget kommer mere konkret til at indeholde tips og tricks for brugen af Facebook til markedsføring, når man er forening.

Oplægget kommer til at finde sted i Brobyværkhallen onsdag 28/11 kl. 19. Det vil være Nanna Østergaard, som er tilknyttet DGI Fyn, der holder oplægget.

Det anbefales, at man tager en computer med, så der kan være mulighed for at prøve forskellige ting af undervejs.

Jeg har sendt denne mail ud til de personer, jeg har kontaktoplysninger fra i lokalsamfundet. Oplever I, at der er andre, som gerne vil med men ikke fremgår af maillisten, må I meget gerne videresende mailen til vedkommende.

Vi håber, at så mange som muligt vil deltage. Og tak for jeres store opbakning indtil videre i vores arbejde i hallen – det sætter vi stor pris på!

Med venlig hilsen Line Rude og Linnea Sjöberg, DGI Fyn

Author: Claus Smith

Share This Post On