Referat af bestyrelsesmøde i Broby Idrætsforening afholdt tirsdag den 13. februar 2018

Referat af bestyrelsesmøde i Broby Idrætsforening afholdt tirsdag den 13. februar 2018 klokken 1915 i Brobyværkhallen.

Dagsorden var fremsendt af formanden den 6. februar med tilføjelser af 12. februar.

Fremmødt: Hanne D., Hanne G., Martin, Karsten og Normann samt suppleant Klaus Nielsen.

Referat af mødet den 11. januar havde været rundsendt og bliver fremlagt på kommende møde.

Generalforsamling den 1. marts i X-Huset. Indkaldelsen er lagt ud på hjemmesiden i januar.
Laurits Knudsen har sagt ja til at være dirigent.
Hanne D. har meddelt, at hun ikke er kandidat til formandsposten. Terrænet for formandskandidat har været sonderet, hvilket stadig foregaar.
Hanne R. Gustafsson, Martin Jørgensen og Karsten Vendler er på valg. Hanne G. og Karsten modtager genvalg, Martin modtager ikke genvalg.
Der har været kontakt til et eventuelt emne til bestyrelsen.
Suppleant Klaus Nielsen modtager valg til bestyrelsen.
Karsten kom under dette punkt med en længere udredning af konsekvensen af, at en fuldtallig bestyrelse ikke kan dannes. I yderste konsekvens kan det betyde en nedlæggelse af foreningen.

Formanden imødeser gennemarbejdet bidrag til formandens beretning fra de respektive aktivitetsansvarlige.

Normann gennemgik regnskab for 2017, som var blevet godkendt af revisor 12. februar.
Regnskabet viste et overskud for året på kr. 41.935. Ligeledes gennemgik Normann det udarbejdede budget for 2018, der viste et overskud på kr. 48.900.
Bestyrelsen underskrev regnskabet.

Den i FMK regi foretagne undersøgelse af hvilket halbookingssystem, der fremover skal benyttes, har resulteret i, at Conventus er blevet valgt. Forventet igangsætning i forbindelse med starten af den nye sæson. Karsten, der er stepsponsor for projektet, vil tage kontakt til Svanninge, der er en begejstret bruger af Conventus. Dette system indeholder ligeledes mulighed for en økonomidel.

Nr. Broby afholder igen i år en ”foreningens dag”, og idrætsforeningen er blevet opfordret til at deltage. Bestyrelsen konkluderede, at en deltagelse ikke ville være formålstjenlig.

Instruktøren for Yoga, aften, har henvendt sig til formanden om en forhøjelse af det årlige refusionsbeløb. Bestyrelsen var enig i, at den enkelte aktivitet skal kunne balancere økonomisk, og formanden vil aftale nærmere med instruktøren. Idrætsforeningen ser fortsat velvilligt paa kompensation for kursusudgifter.

Det har vist sig nødvendigt, at bestyrelsen tager stilling til dopingproblematikken. Det blev pålagt Hanne G. i samråd med DGI at få formuleret et opslag, der tilkendegiver idrætsforeningens standpunkt.

Klaus informerede om, at to cykler krævede nye lejer. Klaus arrangerer fornødent. I den forbindelse blev det igen bekræftet, at foreningen ikke finder det formålstjenligt at indgå en serviceaftale.

Martin bragte et punkt op uden for dagsorden. Han havde i nogen tid været bekymret over de skader, der sker på udstyret i Motionscentret og foreslog, at der blev sat overvågningskameraer op. Normann gav udtryk for en vis betænkelighed, idet der var allerede flere opslag med at dette og hint ikke måtte eller skulle gøres. Omkostningsniveauet blev antydet til et par tusinde kroner. Karsten og Martin vil undersøge, hvilke muligheder der er.

Formanden bragte spørgsmålet om idrætsforeningens rolle i den af hallerne arrangerede Forårskoncert den 17. marts. Idrætsforeningen fremgår af plakaten til arrangementet. Bestyrelsen indvilgede i, at foreningen dækker leje af sportsfladen i de timer koncerten varer.

Praktiske opgaver i forbindelse med sæsonafslutningkomsammen den 20. marts blev fordelt.

Punktet på dagsordenen ” Platform for Broby IF”, tages op på kommende møde, når den nye bestyrelse har konsolideret sig.

Mødet sluttede 2125

Author: Claus Smith

Share This Post On